Job som regnskabskonsulent

Er du interesseret i job som regnskabskonsulent, modtager vi meget gerne din ansøgning.

Hos Addere Administration oplever vi fortsat stigende efterspørgsel efter vores ydelser og tilgangen af nye kunder og opgaver fortsætter. Vi er derfor altid på udkig efter erfarne og kompetente regnskabskonsulenter, som vil være med på holdet og indgå i vores velfungerende regnskabsteam. Vi modtager derfor meget gerne din ansøgning.

Vi lægger til grund, at du:

  • er erfaren med og trives i rollen og i et job som regnskabskonsulent, hvor du har selvstændigt ansvar for dine kunder og opgaver
  • er regnskabsuddannet
  • har en solid erfaring med bogholderi, lønadministration, klargøring af balance til revision, indberetning til myndigheder, lettere rapportering mv.
  • har erfaring med diverse bogføringssystemer, lønsystemer samt MS Officepakken
  • er fleksibel – både i forhold til kundernes behov og i forhold til varierende arbejdstider
  • kan lide en afvekslende og foranderlig hverdag med mange bolde i luften
  • er yderst bevidst om at levere den bedste kvalitet og service overfor kunderne

Vi tilbyder til gengæld:

  • et alsidigt og udfordrende job med direkte kundekontakt og ansvar i en professionel organisation
  • et tæt og godt samarbejde/sparring med dine kollegaer, både i afdelingen og med dine kollegaer i revisionsafdelingen
  • gode faglige udviklingsmuligheder
  • fleksibel arbejdstid
  • evt. deltidsansættelse
  • en konkurrencedygtig løn, som matcher dine kompetencer og vores forventninger

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV pr mail på bha@addere.dk.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef Brian Hansen på 56 64 05 08.

Send din ansøgning og CV til os pr. e-mail